Mit ønskebarn del 2

...Hvor kom jeg fra??? Jo jeg turde ikke vente længere. I starten af maj måned kontaktede jeg Diers klinik i århus på en mail. De sendte mig en donorliste og det skulle jeg lige - ville gerne sige tygge på - men det er bare så upassende når det handler om sæd... hmm. Nå men det tog lidt tid at være "ok" med at det ville være fremmed. I slutningen af juni var jeg til jorunalsamtale. Jeg husker i dag slet ikke, hvad vi snakkede om, kun at sygeplejersken var helt fantastisk. Vi besluttede at jeg skulle starte mit forløb fra august. Hvilket var lige om hjørnet. Men det skulle vise sig at det føltes som år at vente. det blev august og jeg fik ægløsning. Men jeg ville bar ikke teste positivt på de tests, så det endte i en del scanninger inden insemination ( og sådan skulle det vise sig at blive hver gang ) 13. august var den første gang det skete. jeg var spændt, rørt, lykkelig og en smule trist ( havde jo drømt om kernefamilien ) Min søster var med og det var jeg glad for. Det hele gik hurtigt og var ikke slemt. De er så utrolig fantastiske de kvinder på klinikken :)Da vi gik derfra følte jeg mig gravid :) Det var jeg desværre ikke. Det blev september og så gik der koks i min ægløsning... typisk. vi nåede 17. oktober. 17 er mit lykketal, så det måtte da blive nu. !14 dage senere stod jeg med en positiv test :) Jeg var lykkelig. Desværre tabte jeg det en uge senere. Jeg var ked af det, men kom hurtigt på benene igen. Fik jo hele tiden af vide at det var ganske normalt.. I virkeligheden var det en stor sorg jeg bare proppede i lommen. Så snart jeg havde ægløsning lå jeg på briksen igen. Jeg vidste bare at denne gang ville det ikke blive. Kunne mærke at min krop ikke var klar, men jeg var bare nødt til at gøre det, for kunne ikke holde ud at skulle springe en måned over. men gangske rigtigt blev jeg ikke gravid. Vi gik ind i december måned, hvor jeg knoklede som en gal. Min menstruation kom ikke. Stor frustration... Julen var både dejlig, men også ensom da jeg følte mig alene i min sorg over tabet, som ikke alle forstod. Jeg havde den mest rolige nytårsaften med dejlige tøser, men var allerede hjemme kl 23, for tænk hvis jeg skulle på klinikken dagen efter. Det skulle jeg ikke.. Havde ikke rørt en dråbe alkohol, for ville ikke forringe mine chancer ( havde dog leget med tanken om at drikke mig meget fuld inden jeg gik derned, da de fleste børn er blevet undfanget i en kæmpe brandert ;) )D. 3. januar fik jeg ægløsning :) Juhuuu. Hvis det ikke lykkedes denne gang ville jeg have hormoner. Alle de scanninger og uholdbare ægløsningstest gjorde mig stresset. Mine besøg på klinikken skulle jo passes ind, så det ikke gik ud over mit job. Fik ringet til anden privatklinik, hvor de skulle stå for hormonbehandling og fik en tid i slut januar. Jeg tog på miniferie hos min mor og ville så tage min test der. Havde sagt til min mor, at denne gang gad jeg ikke teste... Havde ikke lyst til at nogen vidste noget. Så kunne jeg teste i fred. D. 17. om morgen testede jeg.... Var der en svag streg... arh.. eller hvad ? Jo det var der sgu. Fik vækket min mor. Jo dælme om hun ikke også så den. Vi måtte have fat i flere test. For betød en svag streg noget??? Endte endda med at ringede til klinikken for, at høre om man kunne være så uheldig, at der kom overskudfarve i det forkerte felt ( jeg kunne ikke tænke klart ). Hun grinte og der blev sagt tillykke. Jeg var gravid... igen... wauv. Det var jo helt vildt. Glæden blev dog delt med en kæmpe angst for at miste igen. Men det gjorde jeg ikke. Jeg elskede at være gravid og se min mave vokse og mærke min lille dreng sparke. Men jeg var angst, som i virkelig angst for at miste, så turde ikke spise alt muligt mad og havde angst for bakterier. Det var frygteligt og gav meget uro. Så fik jeg heldigvis ekstra jordmoder, da jeg var ekstra sårbar. Helt fantastisk service Sylvesters ankomst må lige vente til en anden dag :)