lørdag den 23. november 2013

Mit ønskebarn del 2

...Hvor kom jeg fra??? Jo jeg turde ikke vente længere. I starten af maj måned kontaktede jeg Diers klinik i århus på en mail. De sendte mig en donorliste og det skulle jeg lige - ville gerne sige tygge på - men det er bare så upassende når det handler om sæd... hmm. Nå men det tog lidt tid at være "ok" med at det ville være fremmed. I slutningen af juni var jeg til jorunalsamtale. Jeg husker i dag slet ikke, hvad vi snakkede om, kun at sygeplejersken var helt fantastisk. Vi besluttede at jeg skulle starte mit forløb fra august. Hvilket var lige om hjørnet. Men det skulle vise sig at det føltes som år at vente. det blev august og jeg fik ægløsning. Men jeg ville bar ikke teste positivt på de tests, så det endte i en del scanninger inden insemination ( og sådan skulle det vise sig at blive hver gang ) 13. august var den første gang det skete. jeg var spændt, rørt, lykkelig og en smule trist ( havde jo drømt om kernefamilien ) Min søster var med og det var jeg glad for. Det hele gik hurtigt og var ikke slemt. De er så utrolig fantastiske de kvinder på klinikken :)Da vi gik derfra følte jeg mig gravid :) Det var jeg desværre ikke. Det blev september og så gik der koks i min ægløsning... typisk. vi nåede 17. oktober. 17 er mit lykketal, så det måtte da blive nu. !14 dage senere stod jeg med en positiv test :) Jeg var lykkelig. Desværre tabte jeg det en uge senere. Jeg var ked af det, men kom hurtigt på benene igen. Fik jo hele tiden af vide at det var ganske normalt.. I virkeligheden var det en stor sorg jeg bare proppede i lommen. Så snart jeg havde ægløsning lå jeg på briksen igen. Jeg vidste bare at denne gang ville det ikke blive. Kunne mærke at min krop ikke var klar, men jeg var bare nødt til at gøre det, for kunne ikke holde ud at skulle springe en måned over. men gangske rigtigt blev jeg ikke gravid. Vi gik ind i december måned, hvor jeg knoklede som en gal. Min menstruation kom ikke. Stor frustration... Julen var både dejlig, men også ensom da jeg følte mig alene i min sorg over tabet, som ikke alle forstod. Jeg havde den mest rolige nytårsaften med dejlige tøser, men var allerede hjemme kl 23, for tænk hvis jeg skulle på klinikken dagen efter. Det skulle jeg ikke.. Havde ikke rørt en dråbe alkohol, for ville ikke forringe mine chancer ( havde dog leget med tanken om at drikke mig meget fuld inden jeg gik derned, da de fleste børn er blevet undfanget i en kæmpe brandert ;) )D. 3. januar fik jeg ægløsning :) Juhuuu. Hvis det ikke lykkedes denne gang ville jeg have hormoner. Alle de scanninger og uholdbare ægløsningstest gjorde mig stresset. Mine besøg på klinikken skulle jo passes ind, så det ikke gik ud over mit job. Fik ringet til anden privatklinik, hvor de skulle stå for hormonbehandling og fik en tid i slut januar. Jeg tog på miniferie hos min mor og ville så tage min test der. Havde sagt til min mor, at denne gang gad jeg ikke teste... Havde ikke lyst til at nogen vidste noget. Så kunne jeg teste i fred. D. 17. om morgen testede jeg.... Var der en svag streg... arh.. eller hvad ? Jo det var der sgu. Fik vækket min mor. Jo dælme om hun ikke også så den. Vi måtte have fat i flere test. For betød en svag streg noget??? Endte endda med at ringede til klinikken for, at høre om man kunne være så uheldig, at der kom overskudfarve i det forkerte felt ( jeg kunne ikke tænke klart ). Hun grinte og der blev sagt tillykke. Jeg var gravid... igen... wauv. Det var jo helt vildt. Glæden blev dog delt med en kæmpe angst for at miste igen. Men det gjorde jeg ikke. Jeg elskede at være gravid og se min mave vokse og mærke min lille dreng sparke. Men jeg var angst, som i virkelig angst for at miste, så turde ikke spise alt muligt mad og havde angst for bakterier. Det var frygteligt og gav meget uro. Så fik jeg heldigvis ekstra jordmoder, da jeg var ekstra sårbar. Helt fantastisk service Sylvesters ankomst må lige vente til en anden dag :)

torsdag den 14. november 2013

Mit ønskebarn del 1 :)

i 2005 fik jeg beskeden, at jeg havde pco. jeg fik beskeden, at jeg ikke skulle regne med at blive gravid uden hjælp, og det ville blive meget svært. Jeg husker at jeg græd hele vejen hjem. Heldigvis var der ikke mange omkring mig med børn, men jeg skal da love for, at det kom der. Mine veninder var pludselig gravide og talte ikke om andet. jeg snakkede med min daværende kæreste om vi ikke godt kunne prøve, da jeg jo ikke vidste om det ville tage årevis. Og om det overhovedet ville ske. Men han var ikke klar. Her sad jeg midt i baby-helvede.Husker jeg sad på vores trappe og græd til tider. Mine veninder forstod mig ikke ( jo nogle af dem ) men de synes det var noget pjat at være så ked af det. På et tidspunkt fik jeg bare nok af snakke om moderkage, ømme bryster og " det ved man ikke før man bliver mor". Jeg var nødt til at trække mig fra fællesskabet, da jeg ikke længere kunne trække vejret. Jeg betroede mig til en veninde, hvor ulykkelig jeg var. Jeg var i dyb sorg. (Jeg har endda fået stukket i hovedet, at jeg ikke var inviteret til et barns børnefødselsdag, da jeg ikke selv havde børn.)Og som som Elisabeth skriver på hendes blog, så glædede jeg mig heller ikke over andres graviditeter. Hvorend jeg gerne ville. Jeg havde ikke andet en baby og graviditet i hovedet. Og jeg kunne slet ikke få lov at prøve, for at se om det kunne lykkes. Det endte så med min kæreste og jeg gik fra hinanden i 2007 ( ikke kun pga det, men tror min sorg var starten på enden ) Jeg startede hos en tankefeltterapeut, som sagde at hun var sikker på, at hun kunne fjerne min pco... Hun sagde at få besked, at ikke kunne få børn eller vil få svært ved det, var en kæmpe stressfaktor. det må jeg jo give hende ret i. Jeg gik kun ved hende kort og startede så hos en alm psykoterapeut. Endnu et tjek på sygehuset. Jeg lå der med stængerne i vejret med ønsket om bare en lille bedring. Lægen sagde ikke meget, og da jeg igen var kommet i tøjet, spurgte han om jeg var begyndt at tage p-piller ( hvilket jeg ikke kan tåle ) Det var jeg ikke. Han syntes det var lidt mystisk. han kunne fortælle mig at ved første tjek nogensinde, havde han tænkt, at det så meget skidt ud. Og nu var der næsten ingen cyster. Udover det var mit hormontal normalt. NORMALT???? Jeg sad helt stille og tænkte, hvad er det han siger??? betyder det. Jeg kunne mærke tårene presse lidt på.. Han kiggede på mig og sagde: du kan jo få børn nu... Jeg kiggede på ham - kiggede på sygeplejersken ( som også sad med tårer i øjnene )og så blev jeg så glad og overvældet. Turde ikke helt tro på det.Men det var den dejligste nyhed. Jeg manglede bare en mand.Men han dukkede ikke op... eller måske så jeg ham ikke. Januar 2011, havde jeg fået en stor cyste i venstre æggestok og skulle opereres. Jeg var ked af det og bange. Operationen gik godt. da jeg senere skulle til tjek sagde gynækologen, at jeg nok ikke skulle vente længe med børn. Jeg havde i flere år leget med tanken om at gøre det selv, hvis prinsen udeblev... men ville bare så gerne have manden i mit liv. Men nu stod jeg faktisk og seriøst skulle overveje om jeg turde vente... og efter en masse måneder med tanker besluttede jeg mig for, at det turde jeg ikke...

onsdag den 13. november 2013

Ønskebarnet

Jeg har aldrig fået fortalt historien om min vej til at blive mor... Noget jeg har tænkt mig at gøre. Jeg vil fortælle den i tre kapitler :) Vil senere i dag sætte mig og begynde at skrive. jeg håber i har lyst til at læse med :) God dag derude :)
Follow my blog with Bloglovin

fredag den 8. november 2013

Nogle bruger epo - andre nøjes med koffein!!!

En uge med 3-dagesfeber, virus og ostehaps... Det er ikke tour de france, men tæt på... natteroderi og pjevset dreng. Hej kaffe...fås du i drop? Min blog har stået stille længe, men nu skyder jeg den i gang igen :) Og jeg håber, du er med som læser, for uden dig, så bliver det alt for kedeligt. Så den næste uges tid vil der være lidt lækkert for dig - som i give aways :) Så følg endelig med, da det vil gøre mig glad :) Min blog vil handle om mit liv som kvinde og selvvalgt enlig mor ( Får knopper af ordet enlig )Singlemor. Mine tanker, betragtninger og hverdagsballade :) Og min kunst. Den har stået stille længe, da sylvester charlie har holdt mig godt beskæftiget i de vågne timer. Dog har jeg fået fat på min tusch og den vil præge min blog :) Håber i vil følge mig... kl er 20.22 - har smidt mig med strikketøj og kaffe ;) God fredag derude :)

tirsdag den 12. februar 2013

Har du prøvet det???

Det er længe siden; at jeg har været på. Min søn er snart 5 måneder og jeg har 1000 ting at fortælle... Pludselig syntes jeg at jeg skulle have en ny blog. Havde mine ideer om indhold og meningen med den. Går ind og laver den, men da alt er klar parat og jeg trykker opret går det hele i frys... nu siger den så at navnet på bloggen er snuppet... JA AF MIG!!!!! og nu kan jeg ikke gøre en fis :/ Er der nogle af jer der har prøvet det ????